Det Danske Kriminalarkadami

 
 
 
Kriminalakademiets historie
Kriminalakademiets bibliotek

Kriminalakademiets bibliotek

 

Før medstifter af Det Danske Kriminalakdemi Bjarne Nielsen døde, var det hans ønske at overdrage en del af sit righoldige krimibibliotek til Akademiet. Det drejede sig om bøger om krimigenren og om enkelte forfattere og forfatterskaber. Kriminalakademiet er seævfølgelig glade for den fine gave og for nu at have eget bibliotek!

Da Akademiet ikke selv råder over lokaler, har forlaget Modtryk stillet reolplads til rådighed. I øjeblikket er bøgerne ved at blive registreret og katalogiseret med velvillig assistance fra pensioneret bibliotekar og ven af akademiet, Walther Knudsen. Når bøgerne er færdigregistreret, kommer der en oversigt her på siden, og det vil være muligt for interesserede at henvende sig til Modtryk og låne værker til brug for opgaveskrivning, forskning mm.

 

 

 

 
Bjarne Nielsens beretning

I akademiets 10-årsjubilæumsskrift, 1996:

 

I BEGYNDELSEN VAR PINKERTON …

 

Det hele begyndte naturligvis med Antikvariat Pinkerton. Af en eller anden grund - måske de elegante og godt ventilerede lokaler, hvor espresso-maskinen hvæsede hyggeligt, og hvor der altid var en veltempereret Perrier - blev antikvariatet hurtigt et mødested for samlere og andre interesserede. Nogle kom for at handle, nogle kom for at se mine priser og fortælle mig, hvor lidt de selv havde givet for denne eller hin bog for fjorten dage siden, og atter andre kom blot for at snakke.

I musikantikvariatet hos Dan Fog - hvor jeg trællede om dagen for at have råd til antikvariatet - stod en duplikator, som Dan Fog velvilligt stillede til rådighed for sagen. Det førte til Pinkerton 1 - det nu uopdrivelige hæfte om Raymond Chandler. Det førte også til mit første møde med Dan Turèll, hvorefter snakken tog endnu mere fart.

Gennem nogen tid mødtes Tage la Cour, Harald Mogensen, Dan Turéll, Per Calum, Bo Tao Michaélis, Annelise Schønnemann og jeg regelmæssigt. Andre var også med til møderne en eller flere gange. Det var ikke nogen tæt sluttet kreds - Pinkerton-kredsen. Og hver gang mundede diskussioner og samtaler ud i, at nu måtte vi altså snart gøre noget.

Pinkerton 2 om Dashiell Hammett udkom, og da jeg var klar med nummer 3 blev det til et tidsskrift - Pinkerton. Tidsskrift om spændingslitteratur Nu var vi da i gang.

Så fik Per Calum, Dan Turèll og jeg den geniale idé, at lave et forlag - også kaldet Pinkerton. Når de andre forlag ikke ville udgive de gode kriminalromaner, måtte vi selv. Og hvis de ikke ville tjene pengene, så havde vi da ikke noget imod det heller. Det viste sig - naturligvis - at de gamle rotter i faget havde været klogere. Pengestrømmen udeblev, og forlaget holdt kun i fire år. Gælden er først endelig betalt sidste år.

I mellemtiden var Poe Klubben så trådt helt ud af offentlighedens søgelys, og vi havde fået kontakt med Det Svenska Deckarakaderni og Riverton Klubben i Norge.

Nu var det tid at handle. Efter et noget kaotisk møde i Nansensgade (se Bo Taos artikel) lykkedes det at stifte akademiet ved et møde i Tivoli Hallen den 15. november 1986.

Den første bestyrelse kom til at bestå af undertegnede som formand, Kirsten Holst som næstformand, Per Calum som sekretær og Frants Gundelach som kasserer.

Vi fik også nedsat en jury til uddeling af Palle Rosenkrantz Prisen, Anton Koch-Nielsen leverede vedtægter, der opfyldte alle skatte- og selskabslovgivningens mindste ønsker, hvorefter det meste af selskabet besluttede at slappe af rundt om på byens mere ydmyge udskænkningssteder.

Vi har ikke været nogen hyperaktiv forening. Den årlige uddeling af Palle Rosenkrantz Prisen er flagskibet, og hertil har vi fået beundringsværdig og tålmodig støtte af de forlag, der regelmæssigt udgiver kriminalromaner - samt af Michael Buhl fra Ordrup Boghandel, der de fleste år har lagt lokaler til ceremonien.

Enkelte foredragsaftener på biblioteker er det blevet til. Et par udstillinger har også været mere eller mindre i akademiets regi - og så naturligvis deltagelse i det nordiske samarbejde i SKS, hvor flagskibet har været den årlige kongres. I 1997 skal den for tredje gang foregå i Danmark. Samarbejdet har ikke altid været gnidningsløst (men det kan man læse mere om i Jan Steffensens artikel), men helt umuligt har det dog ikke været. Svenskerne anklager danskerne for at være anarkistiske, danskerne anklager svenskerne for at være formalistiske, nordmændene går ud i baren (måske for at høre, hvad undertegnede mener?), og finnerne skriver ansøgninger om medlemskab men møder ikke op.

Nå, slet så slemt er det nu heller ikke, og jeg tror faktisk stadig, at netop samarbejdet med de øvrige skandinaviske foreninger i SKS er vejen frem.

Men lad os snakkes ved om det i 2006.

 

 

 
1986

bo tao 2

 

Bo Tao Michaelis i Berlingske Tidende torsdag d. 27. februar 1986:

 

Bjarne Nielsen, indehaver af butik og tidsskrift (Pinkerton, red.), hvis navn både rimer på det store detektivburau over there og på fortidens hæfter om Nat Pinkerton, har indkaldt til møde i le milieu. Her samles krimilitterære fans, forfattere og anmeldere på en brutalkold februarnat, 14 dage efter Valentinsdag, den dag hvor Al Capone for 42 år siden skød sine modstandere til irsk stuvning i en garage i Chicago.

Det er de hårdkogte drenge omkring Forlaget Pinkerton, Per Calum, Dan Turèll og ovennævnte Bjarne Nielsen, som bar taget initiativet til dette træf noir. Dagsordenen er dels et forsøg på at oprette en litterær pris til højnelse af den danske kriminallitteratur, dels almindelig snak om at få mere kvalitativ bevægelse og udspil i miljøet. Efter at Poeklubben er blevet til et lukket rum omkring et middagsbord, er vort krimilitterære miljø blevet overhalet af langt bedre organiserede krimisyndikater i både Sverige og Norge. Anders Hammarqvist fra Sydsvenska Dagbladet vil informere om initiativer på den svenske litteraturfløj, og måske sætte os nærmere ind i genrens bandekrig ovre i Forbudssverige.

Hvem der kommer? Tage La Cour, branchens ærværdige Don som kun har klassisk curare-gift til overs for de barske amerikanerdrenge fra bagbutikken, har meldt sin ankomst. Det samme har Politikens Harald Mogensen der trækker skarptslebne cykelklemmer, hver gang han hører om krimilitterære kantiner og højskoler. Fra Det Berlingske Hus kommer hele tre Bo'er: Bjørnvig, Green Jensen og undertegnede. Og ud i natten er der også gået bud efter krimikvinder såsom Maj Sjöwall, Kirsten Holst og Annelise Schønnemann. Plus et utal andre lyssky læsere, der drikker sort kaffe til sorte romaner.

Men ellers bliver der rig lejlighed for verbal og hidsig skudveksling på tværs af bordene mellem den klassiske detektivromans trofaste riddere og hårdkogthedens aficionados, der bliver gun crazy ved navne som Agatha
Christie og Maria Lang.

Så der kommer forhåbentlig godt gang i Nansensgades litterære underverden nede i kælderlokalet. Der kommer mange, for Pinkerton får som bekendt altid deres mand m/k. Forbipasserende behøver dog ikke frygte for liv og lemmer. Som Woody Allen så klart har sagt det: Mafiaen og skrivekugler har det til fælles, at de kun skyder deres egne. Og selvom dette naturligvis indebærer en risiko for Deres udsendte, håber han ved en anden lejlighed at kunne rapportere om udfaldet af mødet mellem genrens hjemlige mafiosi.

 

gruppebillede
 

        

 

 


 



     Klik her på genveje til gode krimilinks: