Det Danske Kriminalarkadami

 
 
 
Dan Larsen

 

dan larsen

 

Dan Larsen (f. 1949) er forfatter til de satiriske spændingsromaner "Holger" og "Viljen til magten" udgivet på forlaget Nugurt. Anmeldere har sammenlignet ham med Hans Scherfig men også med så forskellige kolleger som Hanne-Vibeke Holst, John Grisham og Isaac
Asimov. De to romaner udgør indledningen af en serie, der foregår i politiske og royale cirkler i Danmark. I "Holger" opdager kronprinsen, at en amerikansk milliardær er i færd med at købe Danmark. Prinsen tager initiativ til en social protestbevægelse, men det går langt fra som ventet. I den selvstændige opfølger "Viljen til magten" stiller kronprinsen op til folketingsvalg som partileder for et nyt politisk parti, men meget går galt i den hidsige magtkamp mod den siddende statsminister.
Det ender i intriger, manipulationer, drab, gadeoptøjer, kipnapning og statskup. Som nyhedsjournalist med en karriere bl.a. hos Børsen, Jyllands- Posten, TV2 og DR sætter forfatteren korrekte data særdeles højt i sin fiktion, og flere anmeldere og mange læsere mener at kunne genkende romanernes persongalleri i virkelighedens Danmark. - Det er ikke nøgleromaner, men enhver lighed med virkeligheden er tilsigtet, siger Dan Larsen.
Nugurt ApS
Bramsvej 11
2920 Charlottenlund
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.h-o-l-g-e-r.dk
www.viljentilmagten.dk
www.nugurt.dk

 

 
 



     Klik her på genveje til gode krimilinks: