Det Danske Kriminalarkadami

 
 
 
Agnete Friis og Lene Kaaberbøl

agnete friislene kaaberbl

 

Forfatterparret Kaaberbøl og Friis krimidebuterede i 2008 med ”Drengen i kufferten” – første bind i en planlagt serie på foreløbigt tre bøger med Røde Kors-sygeplejersken Nina Borg. Bogen blev af Det Danske Kriminalakademi belønnet med Harald Mogensen-prisen for Bedste Danske Spændingsroman.

Lene Kaaberbøl, som er cand. mag. i engelsk og dramaturgi, har tidligere især gjort sig bemærket inden for børne- og ungdomslitteraturen og er internationalt kendt for sin prisbelønnede serie om Skammerens Datter.

Agnete Friis, der er uddannet journalist, har også skrevet for børn og unge. Sammen skriver de kriminalromaner under navnet Kaaberbøl & Friis og mener her at have fundet en samarbejdsform, som både giver plads til kreativitet og spillerum for deres to meget forskellige personligheder.

Ifølge Agnete er Lene af natur en lalleglad, blåøjet hippietosse, mens Agnetes humør og livsmod efter Lenes mening får Æsel i Peter Plys til ligne en kokainspeedet livsnyder.

Ganske mange har forsøgt at gætte hvem der har skrevet hvad i ”Drengen i kufferten”, men trods forfattergemyternes forskellighed har ingen endnu ramt rigtigt - og makkerparret afslører ikke noget.

Læs mere om forfatterne og Nina Borgs univers på www.ninaborg.dk

 

 
 



     Klik her på genveje til gode krimilinks: